Så blev det tid til endnu et forsøg på at lave en blog og give den en akavet start med på vejen
Velkommen til. Jeg hedder Silja og skriver historier, og skriver om at skrive og læse her på siden. Det er i hvert fald planen, og udfordringen er at opdatere en gang om måneden i resten af 2023, som bliver endnu et år hvor jeg forsøger at få mine historier færdige.
Det er min største udfordring. Nært knyttet til frygten for at andre skal læse mine tekster og hade dem. Så det her er i den grad også øvetid på dét område. Og en advarsel om at det kan komme til at handle om forhold rundt om det at skrive.
Hvorfor endnu en forfatter(spire)blog? Mest har jeg bare drømt om at have et “hjem” på internettet i mange år, og det er tid til at bygge det.
Skriv et svar