Vinterrødder

Jeg har stadig den her blog! Yay. Selv om det kun lykkedes mig at skrive 4 indlæg i ’23 og intet i ’24.

For over et år siden besluttede psykiatrien også at sætte en autismediagnose på mig. Det har resulteret i et udmattende miks af glæde over at få yderligere forklaring på hvorfor jeg føler at jeg ikke fungerer og bitterhed over ikke at have fået den forklaring for længe siden.

Og skrivningen… den gik ikke i stå for mig på grund af det, for den var allerede gået i stå. Med undtagelse af en overvældende mængde dagbogsskrivining. Men…

Jeg tog et billede af mit arbejdsbord for et års tid siden. Min skriveproces bestod i at bestikke mig selv maksimalt med snacks og at skifte mellem at skrive en sætning (eller forsøge på det) og tage en tur i Heroes of Might and Magic III. Meget seriøst produktivitetssetup fra et meget seriøst liv.

Seriøsitet eller ej så lykkedes det mig at få novellen “Katlas lys” med i HUF’s antologi Lys – videnskabeligt, filosofisk og magisk.

Jeg var på det magiske hold. Hovedpersonen Katla er en ud af tre unge med særlige evner som skal finde ud af at hvordan hun bruger dem, og at finde en plads i landsbyen trods andres fordomme.

Her er et billede fra receptionen hos Byens Forlag.

HUF skrev en artikel om arrangementet her: https://www.huf.dk/skrivelyst/2024/11/19/lys-samlingen-er-ude-nu

Og man kan låne antologien gennem bibliotek.dk: https://bibliotek.dk/materiale/lys-videnskabeligt-filosofisk-og-magisk/work-of%3A870970-basis%3A139272668?type=bog&tid=lLOzW173714464038486821208

Jeg har let ved at tænke at udkommet er latterligt ringe i forhold til hvor mange kræfter jeg har brugt på den novelle. Men den er mere end ingenting, jeg er glad for den, og lærte så meget takket være min feedbackgruppe og dygtige redaktør.

Også, det er vinter, og jeg plejede at synes det var en enormt deprimerende årstid. Men det er blevet meget bedre efter jeg har indstillet mig på at jeg ikke skal gøre lige så meget, at det er okay at være ekstra træt og langsom om vinteren.

Jeg læste at træer bruger vinteren ind til den hårde frost sætter ind på at udbygge deres rodnet. Det er jeg ret optaget af for tiden, og det blev ind til videre til det her billede:

Jeg kan godt lide tanken om at selv om der ikke sker ret meget over jorden, er der ting som udvikler sig under den.